Håndboldskoler- og lejre
Alle kan være med på en håndboldskole og -lejr i DGI. Her drejer det sig om at være sammen - ikke kun om at vinde.
En lejr er en ren "slapper" i forhold til hverdagens kampe, turneringer og stævner, men derfor kan den jo godt give resultater: nye venner, nye idéer, lyst til mere og i det hele taget "vitaminer" til resten af året.
En skole foregår over flere dage, hvor man overnatter hjemme, mens en lejr har overnatning med i tilbuddet. Men ingen regel uden undtgaelser: nogen kalder det skole-lejre, hvor der måske er én overnatning eller fem.
Skoler og lejre foregår som hovedregel i sommer- , vinter- og efterårsferierne og er som oftest for børn og unde i alderen 8 til 15 år.
Overalt i landet
DGI's mange skoler bliver typisk holdt i en lokal idrætsforening med DGI's landsdelsforening som katalysator og samarbejdspartner.